Fra kilde til kartfesting

Hvilken slags kilde?

Topografiske beskrivelser er en imponerende vægtig kilde i historisk forskning. Beskrivelserne er særligt et studie af et givent lokalt område, men indeholder andet end blot en beskrivelse af stedets natur. For en historiker er det gerne beskrivelserne af befolkningen; deres hverdagsliv, deres religion og folketro, økonomi og ikke mindst områdets historie. Lige fra en oversigt over præsterne til oprør, mord og festlige begivenheder bliver skildret i disse beskrivelser. Willes beskrivelse er ingen undtagelse.

Beskrivelsen rummer en stor mængde data om Seljord i Telemark. Wille laver en udførlig beskrivelse af stedets økonomiske vilkår, men det er særligt hans beskrivelse af befolkningen, der for alvor kommer til udtryk igennem hele værket. Det er også til en vis grad den del af værket, der har størst betydning for en moderne historiker.

Hvem var Hans Jacob Wille og hvorfor kan han bruges?

Hans Jacob Wille blev født i Seljord i 1756. Han var søn af sognepræsten Hans Amundsen Wille, der er den sidst beskrevne præst i værket. Han blev i 1779 kapellan hos sin far og påbegyndte der denne udførlige beskrivelse af pastoratet. Wille fik forbindelse til præsten Hans Strøm, der vejledte ham i naturforskning, hvilket ledte til at Wille i 1786 kunne udgive Beskrivelse over Sillejords Præstegield i Øvre-Tellemarken i Norge, der blev hyldet som et forbilledligt eksempel. Wille blev senere sognepræst forskellige steder, men han slap ikke sit arbejde med topografiske beskrivelser og var desuden sekretær i Det Kgl. Norske Videnskabers Selskab i en årrække.

Willes efterladte skrifter giver et godt billede på hverdagsliv, kultur, samfundsforhold, økonomiske forhold, folketro, landskab og natur i området og for folket. Oplysningerne er indhentet med en vis kyndighed, men Wille lader dog sin holdning til befolkningens skikke og folketro skinne igennem. Særligt fjerde, og sidste, kapitel ”Sillejords politiske Beskrivelse” har befolkningen som omdrejningspunkt og her skorter det ikke på kritik af Seljords befolkning. Om kvinderne skriver Wille bl.a.:

Overalt finder man meget faa smukke Fruentimmer, da de fleste have store, grove og uproportionerede Ansigter, tykke Bryster, store Hænder og Fødder, og brede hofter. Den Kunst at behage, er dem ubekiendt; (…) og have Kiempekræfter til at brydes med Mandfolkene, og overvinde dem.

At kvinderne kan brydes med mændene, er ikke ment som en kompliment, tværtimod er det et udtryk for, at han ikke anså dem som særligt kvindelige, men som grove, nærmest uciviliserede mennesker. Wille omtaler ”tellerne”, altså indbyggerne i Telemark, som flegmatiske og med en stolthed og selvklogskab, ”som hindrer Forstandens Skierpelse”. Ikke nok med at han betragter dem som grove og uciviliserede, så finder Wille også, at de er uden forstand.

Historisk kortlægning med GIS

Men hvordan kan man så arbejde med Willes beskrivelse i dag? Mulighederne er mange, men jeg valgte at bruge GIS, da jeg gerne ville lære denne metode bedre at kende. Metoden rumliggør et til tider uoverskueligt materiale og gør det muligt at se sammenhænge imellem de enkelte data. Det gør det også muligt at visualisere sit materiale, hvor man kan skabe helt enkle kort, der anskueliggør ens materiale. Som metode inden for historiefaget er det klassisk visualisering af materiale, hvor GIS er kommet til udtryk. Hvad enten det drejer sig om kortlægning af historiske slag, folkedrab, bymiljøer eller som i dette tilfælde kortlægning af historiske stednavne og distriktsgrænser.

I Willes beskrivelse var der vedlagt et kort, der dog var fortegnet, men som dog stadig har en vis betydning for digitaliseringen af materialet i beskrivelsen. Kortet har dannet udgangspunkt for kortlægningen af sognegrænserne, der afviger en del fra de moderne grænser for Seljord.

Fra bog til kort

Hvordan går vi så fra en bog med beskrivelser til et kort fyldt med gårde, elve, kirker og ikke mindst sognegrænser?

Som nævnt indeholder Willes beskrivelse også et kort. På trods af at kortet er meget upræcist og fortegnet, så har det stadig været en vigtig kilde til at navngive og placere de steder, der er omtalt i beskrivelsen. Kortet indeholder godt 150 gårde og pladser og desuden et par håndfulde navngivne fjeld, dale, vande og elve. I de fleste tilfælde er navnene de samme, men der er også tilfælde, hvor Wille omtaler dem ved helt andre navne, end der er kendt i dag. Det er særligt, hvad når det kommer til elvene i området, at Willes kort har andre navne end i dag. Eksempelvis omtaler Wille konsekvent adskillige elve under et navn ”Storelv”, selvom den i dag har adskillige navne, bl.a. Vallaråi. I andre tilfælde er Willes navn ikke kendt i andre sammenhænge. Et eksempel er her garden Kvisstaul. I Willes beskrivelse hedder stedet ”Qvistul”. Den stavemåde kan ikke findes andre steder – heller ikke i Stadnamnportalen.

For at kunne skelne mellem Willes navne og de nutidige, oprettede jeg et punkt-lag i QGIS med tre felter: ”Kortnavn”, ”Navn” og ”Type”. Kortnavn er det navn, Wille anvender, ”Navn” er stedets navn i dag og ”Type” er et nummer, der definerer om stedet er en gård, en plads eller andre typer, som er angivet på kortet. På denne måde kan vi se, at en stor del af forskellen mellem stavemåderne snarere skyldes en modernisering af sproget – og et skifte fra dansk til norsk – end det skyldes en egentlig ændring af stedets navn.

Typerne er baseret på den kategorisering, som Willes korttegner selv angiver (se kortet). Det har så muliggjort en kategorisering af de enkelte typer, så man kan skelne mellem dem ved et enkelt øjekast på farverne frem for at skulle gennemgå listen.

Der, hvor der imidlertid har været den største afvigelse mellem det nutidige og det fortidige er ikke i konkrete steder, men derimod i de administrative inddelinger. På mange områder afviger Willes præstegæld ret væsentligt fra den nutidige kommunegrænse. Det er særligt i områdets syd, østlige og nordlige del. Denne afvigelse har jeg forsøgt at indtegne så tro mod Willes kort som det har været muligt. På billedet kan vi se, hvordan Willes tegning over præstegældets grænse (blåt) dækker ca. halvdelen af tangen, mens den i dag ikke engang går ud på tangen (stiplet linje). Billedet røber også, at præstegældet i 1786 også rakte ind i det, der i dag er tre forskellige kommuner.

Et kildemateriales perspektiver

En kilde som Willes Beskrivelse over Sillejords Præstegjæld i Øvre-Tellemarken i Norge rummer mange forskellige muligheder. Jeg valgte at undersøge den geografi-historiske del af værket, men jeg kunne lige så godt have arbejdet med de begivenheder, Wille omtaler. Eller de folkloristiske beskrivelser af området.

Der er derfor næsten uendelige muligheder for at anvende denne slags beskrivelser, hvad enten det er historisk forskning, stednavneforskning eller folkloristiske undersøgelser.