Et mere professionelt utseende, skriver professor Jørgen Christian Meyer. Han efterlyser likevel mulighed for debat. Foto: skjermdump
Et mere professionelt utseende, skriver professor Jørgen Christian Meyer. Han efterlyser likevel mulighed for debat. Foto: skjermdump

Efterlyser mulighed for debat

Debatt: I den forrige udgave av På Høyden var debat og indlæg fra de ansatte langt mere synlig.

Publisert   Sist oppdatert

I 2019 blev På Høyden relanceret under den nye Khrono-paraplyen, og netsiden har fået et langt mere professionelt udseende. På Høyden præsenterer sig selv som en Nyhedsavis, og den lever fint op til denne målsætning. Der en fin dækning af sager og nyheder, som kan have relevans for de ansatte.

Ændringerne har imidlertid også ført andet med sig. I den forrige udgave var debat og indlæg fra de ansatte langt mere synlig, og På Høyden havde dermed også en anden funktion end lige det at være Nyhedsavis, nemlig også at kunne fungere til en vis grad som talerør og debatforum for de ansatte, som jeg tror mange satte pris på, og som det var i den helt gamle udgave af På Høyden. Som det er i øjeblikket, har vi da mulighed for at komme med kommentarer til de artikler, der bringes; men det er ikke særlig synligt. Jeg ved ikke om dette skyldes tekniske/layout årsager, eller en bevidst politik fra redaktionens side; men det er værd at mærke sig, at antallet af indspil og kommentarer fra de ansatte er faldet drastisk efter nylanceringen. Jeg synes dette er beklageligt.

Nu fremstår På Høyden som ren énvejskommunikation. Der er ganske vist rubrikker på netsiden, som er markeret som ”debat”; men dette løser ikke problemet. Netsiden indeholder også retningslinier eller debattregler for indlæg; men jeg har ikke fundet nogen lenke, hvor de ansatte kan indsende indlæg; men dette refererer måske til de kommentarer, som der er mulighed for at give til nyhedssagerne? I mange andre både papiraviser og netaviser er der debatfora, ganske vist af højst svingende kvalitet, og På Høyden burde også have plads til noget tilsvarende. Jeg tror der er mange ansatte, som savner og efterlyser dette.